Twitter er den nye fokusgruppe

  • torsdag 3. september 2009
  • 4 kommentarer

Når et reklamebureau søsætter en ny kampagne for en kunde, indkaldes specielt sammensatte fokusgrupper, for at vurdere kampagnen.

Det er ihvertfald den traditionelle fremgangsmåde, men hos flyselskabet Air New Zealand valgte man at tage sagen i egen hånd og gå nye veje. Deres nye annoncekampagne blev ikke forelagt en fokusgruppe, men de seks varianter af annoncen blev i stedet lagt online på Twitpic, hvorefter man bad twittere om at kommentere på annoncerne.

I bedste Web 2.0 stil er brugerne inddraget i beslutningen om den bedste annonce og det ligger lige til højrebenet at bruge Twitter til dette.

Hvad siger du – er det begyndelsen til enden for fokusgrupperne eller blot et smart marketingstunt?

4 kommentarer
Lars D torsdag 3. september 2009

Mit umiddelbare svar / mavefornemmelse må være: hverken - eller... Jeg tror, vi er nødt til, at se sådanne tiltag som værende nye (additionelle) arbejdsredskaber, som kan målrettes bestemte kundesegmenter. Spørgsmålet, vi måske bedre kunne stille, kunne lyde: Hvilke medier benytter det potentielle kundesegment (fordelt på f.eks. alder, køn og andre demografiske data) for det aktuelle produkt sig af? Når dét er fastlagt, kan "vi" som PR-aktører, tilrette en række forskellige budskaber (målrettet det forventede kundesegment) omkring produktet, som så offentliggøres i hvert sit medie - baseret på de svar, der kom ud af ovenstående spørgsmål. Det vil - for nogle - være en ny metode, der skal "tænkes ind" i processen - men jeg fornemmer, at det er dén retning, vi er på vej i...

Kurt Moskjær Andersen torsdag 3. september 2009

Overskriften var også ment lidt provokerende, for fokusgrupper vil altid være nødvendige - enten i den ene eller anden form. Det er dog positivt at vores opfattelser og traditioner udfordres, ligesom det er fedt at nye teknologier benyttes konstruktivt.

Daniel torsdag 24. februar 2011

Det er da interessant at se at virksomheder nu begynder at udnytte twitter som du skriver. Jeg benytter selv meget eksperten.dk (Under design, til at få feedback på mine webdesigns, især hvis jeg ikke kender nogle fra målgruppen, jeg kan kaste mig over). Personligt ville jeg ikke bruge min twitter til at få feedback til designs.. den bruger jeg kun til færdige ting :)

Flyttefirma lørdag 26. marts 2011

Hvis man kan få nok til af følge dig og man kan sende noget ud folk gider læse og tryke på, ja så er twitter et vigtigt værktøj, men det kræver TID!

Skriv et svar

Your email address will not be published. Please mark all required fields.