Webløsninger, søgemaskineoptimering, e-handel, webshop, SMS-løsninger - Moskjær Online
Når du vil findes på Nettet...
Mere end 15 års erfaring
    med online markedsføring...
Gå til forside (f)
Forside
Send e-mail (e)
E-mail
Gå til sitemap (s)
Sitemap

Aktuelt » Seneste nyheder

Vis udskrift venlig version af "Aktuelt » Seneste nyheder" Udskriftsvenlig version

Moskjær Marketing bliver en del af Videbæk Bogtrykkeri A/S

Publiceret 02.09.2011 af Kurt Moskjær Andersen

Det er med stor glæde og stolthed jeg kan løfte sløret for en nyhed fra Moskjær Marketing.

Fra og med 1. september 2011 er Moskjær Marketing blevet en del af Videbæk Bogtrykkeri A/S.


Hvad betyder det for jer?

Rent fysisk flytter vi virksomheden ud til Videbæk Bogtrykkeri A/S på Falkevej 4 i Videbæk, hvor der i dag sidder ca. 20 medarbejdere. Vores adresse bliver derfor fra 1. september 2011: Moskjær Marketing, Falkevej 4, 6920 Videbæk.

Vi beholder både firmanavn, telefonnummer og domænenavn, ligesom det fortsat vil være undertegnede, Kurt Moskjær Andersen, der vil være jeres primære kontaktperson.

Derudover vil I opleve, at bogholderi og lejlighedsvis telefonpasning vil blive varetaget af Videbæk Bogtrykkeri A/S.



Helt nye perspektiver

Vi har igennem en årrække haft et nært samarbejde med Videbæk Bogtrykkeri A/S og derfor har det været et naturligt skridt for os nu at blive en del af virksomheden.

Vores nye tilhørsforhold giver os mulighed for at trække på en lang række kompetencer og erfaringer i det daglige arbejde, der vil komme vores kunder til gode.

Udover at være stærk på det grafiske område, har Videbæk Bogtrykkeri A/S også etableret eget professionelt fotostudie, hvor der tages produktbilleder og optages videopræsentationer og -reklamer for virksomheder og produkter.

Crossmedia, dvs. integration af indhold på forskellige medier som print, web og video vil være et af de områder som vi vil sætte yderligere fokus på hos Moskjær Marketing fremover.

Ellers vil vores produkter og kompetencer blive finpudset og justeret henover efteråret, ligesom vores eget website vil blive relanceret i et helt nyt design.

Derudover har vi en række tiltag og tanker i støbeskeen, men mere om det senere.


Hvem er Videbæk Bogtrykkeri A/S?

Videbæk Bogtrykkeri A/S er en lokal vestjysk virksomhed, der kan dateres tilbage til 1946, hvor man startede som et regulært bogtrykkeri.

I dag er der tale om et moderne mediehus, som blandt andet løser opgaver indenfor grafisk design, layout, tryk/print og journalistik samt webdesign.
Videbæk Bogtrykkeri A/S har også etableret eget professionelt foto- og videostudie og en helt ny digitaltrykafdeling.

Hos Videbæk Bogtrykkeri A/S lægger man vægt på det gode håndværk og den gode kunderelation i alt hvad de laver, hvilket falder godt sammen med vores intentioner og ønsker hos Moskjær Marketing.

Det er mit håb at vi også fremover må have et godt og frugtbart samarbejde, til glæde for begge parter.

Hvis denne mail har givet anledning til spørgsmål eller kommentarer, er I selvfølgelig altid velkommen til at kontakte mig på telefon 96 94 00 40 / 22 55 79 94 eller e-mail kma@moskjaer.dk.
Nyheder

12.03.2012:
Nyt website til Hostrup-Højst Sogn
31.01.2012:
Vi skifter navn
16.09.2011:
Ændrede telefon- og åbningstider
02.09.2011:
Moskjær Marketing bliver en del af Videbæk Bogtrykkeri A/S
Læs alle nyheder her »